Det kan være nemt at komme til at betale for meget for sit mobilabonnement. Her får du et par gode tips til, hvad du kan gøre for at spare så mange penge som muligt, når du skal vælge et nyt abonnement til din mobil.
Husk altid at vælge et abonnement hos et selskab med en god mobildækning i dit område, så du ikke skal undvære signal på din hjemmeadresse. Det er der ikke meget ved.
Tjek hvad dit forbrug reelt er
Når du skal vælge et mobilabonnement, kan det være en god idé at undersøge, hvad dit mobilforbrug egentlig er, hvis du har haft et abonnement før.
Gå ind hos din nuværende udbyder og se, hvor meget data og taletid du reelt bruger. På den måde undgår du nemlig at købe et abonnement med alt for meget indhold, end hvad du har brug for. Der er jo ingen grund til at betale for 30 GB data om måneden, hvis du reelt set kun gør brug af 3, 5 eller 10 GB. Så det er godt at kende sit eget forbrug i sit mobilabonnement.
Undersøg hele markedet for muligheder
Når du så har fundet ud af, hvad du har brug for i dit abonnement, og du er klar til at vælge din nye udbyder, kan det være en god idé at undersøge hele markedet for muligheder og ikke kun tjekke priserne hos de største selskaber. For det er sjældent hos de største selskaber, at du finder de billigste priser.
Telia, 3, Telenor og YouSee har nemlig sjældent de laveste priser, selvom de er de største på markedet. Så er det måske bedre at kigge hos deres datterselskaber som Oister, CBB Mobil og Eesy, der kan levere lavere månedlige priser.
Har du overhovedet brug for fri data?
Der er også mange mennesker, der vælger at købe et abonnement med fri data. Men hvor meget data bruger du overhovedet? Det kan være rart ikke at skulle tænke på sit dataforbrug, men hvis det som regel kun svinger med en margin på 10 GB, eller svinger fra 10 GB til 20 GB i snit hver måned, kan der være en bedre idé i at finde et abonnement 30 GB data end fri data.Fri data er som regel det dyreste abonnement på markedet, så hvis du kan undgå det, eller hvis du ikke har brug for det, er der jo ingen grund til at betale for mere data, end du har brug for.